Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 514/2017 · Bekendtgørelse om den sjette jordbaserede FM-radiokanal

BEK 514/2017 Art. 10

En vigueurTexte officiel

Tilladelseshaver skal hvert år senest den 31. maj indsende et selvstændigt årsregnskab for programvirksomheden tilknyttet tilladelsen med opgørelse af afgiftsgrundlag til Radio- og tv-nævnet. Afgiftsgrundlaget skal opgøres i regnskabet således, at de samlede indtægter, herunder reklame- og sponsorindtægter og anden direkte og indirekte støtte til programvirksomheden, uanset om de oppebæres af tilladelseshaver eller af tredjemand, herunder reklamesalgs- og produktionsselskaber, og uanset om sendetiden er solgt til anden side, fremgår særskilt. Ved indirekte støtte forstås refusion af tilladelsens udgifter, eller at andre afholder omkostninger for programvirksomheden. Alle beløb opgøres eksklusiv moms.

Stk. 2. Regnskabet og opgørelsen af afgiftsgrundlaget skal opfylde følgende krav: 1) Der skal udarbejdes en forretningsgang med heri indbyggede interne kontroller, der sikrer, at alle indtægter faktureres og medtages i opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Forretningsgangene skal blandt andet sikre, at fordelingen af indtægter ved reklamekampagner sker til markedspris, og at der sker en korrekt fordeling af indtægterne. 2) En statsautoriseret eller registreret revisor skal underskrive en revisorerklæring, hvori revisoren indestår for, at de nævnte principper for opgørelse af afgiftsgrundlaget er fulgt. Revisor skal endvidere erklære, at de ovenstående forretningsgange og de heri indbyggede interne kontroller har fungeret tilfredsstillende i hele perioden.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet har som tilsynsmyndighed mulighed for at foretage kontrol af opgørelsen af afgiftsgrundlaget ved egen revisor. Tilladelsesindehaver skal i så fald give Radio- og tv-nævnets egen revisor de oplysninger, som revisor anser for nødvendige for at bedømme opgørelsen.