Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 257/2017 · Bekendtgørelse for Grønland om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder

BEK 257/2017 Art. 13

En vigueurTexte officiel

§ 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, finder ikke anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, der opfylder følgende betingelser: 1) Aftalen om fratrædelsesgodtgørelse er indgået i forbindelse med besættelse af stillingen. 2) Den aftalte fratrædelsesgodtgørelse er ikke afhængig af resultater opnået ved varetagelse af stillingen. 3) Den aftalte fratrædelsesgodtgørelse må på tidspunktet for fratrædelse maksimalt udgøre en værdi svarende til de sidste to års samlede vederlag inklusive pension.

Stk. 2. § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, finder ikke anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, der indgås i forbindelse med fratrædelse, for den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der ikke overstiger en værdi svarende til et års samlet vederlag inklusive pension.

Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen over en periode, og må ikke belønne manglende resultater eller forseelser.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse på fratrædelsesgodtgørelser, der ikke kan udledes af lov, anordning eller overenskomst.