Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1502/2016 · Bekendtgørelse om tivolitog

BEK 1502/2016 Art. 3

En vigueurTexte officiel

Meddelelse af tilladelse til kørsel med tivolitog skal afgøres ud fra en konkret vurdering af de færdselsmæssige forhold på de områder, hvortil der ønskes tilladelse til kørsel med tivolitog. I den forbindelse skal det færdselssikkerhedsmæssige hensyn til øvrige trafikanter samt passagererne tillægges væsentlig betydning.

Stk. 2. En tilladelse skal gives til kørsel på områder, hvor der i det væsentligste kun færdes gående og cyklister. Dette vil sige områder, som på betryggende måde er afmærket eller afspærret fra steder, hvor der foregår almindelig færdsel med motorkøretøjer, eller områder, hvor almindelig færdsel med motorkøretøjer er væsentligt begrænset, for eksempel opholds- og legeområder, gågader m.v.

Stk. 3. Der skal endvidere gives tilladelse til kørsel i tættere bebygget område, hvor den tilladte hastighed efter færdselsloven ikke må overstige 50 km i timen, hvis vejens indretning og faktiske trafikale forhold, herunder trafikkens art og sammensætning, samt færdselsforholdene i øvrigt gør det færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4. I forbindelse med tilladelsen skal politiet godkende den konkrete rute, som tivolitoget kan benytte. Tilladelse kan gives til enkeltstående begivenheder og for længere perioder. Tilladelsen kan begrænses til kun at gælde på bestemte tidspunkter af året, ligesom tilladelsen kan begrænses til ikke at gælde på tidspunkter med særlig trafikal belastning (myldretid).