Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1430/2016 · Bekendtgørelse om forsøgsordning for tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd

BEK 1430/2016 Art. 3

En vigueurTexte officiel

Energistyrelsen foretager offentlige indkaldelser af ansøgninger om tilskud, jf. § 1.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen. Energistyrelsen fastsætter for hver ansøgningsrunde, hvordan indsendelse af ansøgninger skal ske samt retningslinjer for fremlysning af projektet med henblik på valg af leverandør.

Stk. 3. Ansøgningen skal være fyldestgørende og indeholde den til sagsbehandlingen nødvendige information og dokumentation, jf. § 4, og skal underskrives af den, der tegner partnerskabet, det vil sige den deltager, der har indgivet ansøgning, jf. stk. 2. Ansøgeren skal efter anmodning fra Energistyrelsen aflevere yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ansøgningen.

Stk. 4. Indsendelsestidspunktet regnes fra det tidspunkt, hvor en fyldestgørende ansøgning er modtaget i Energistyrelsen.

Stk. 5. Energistyrelsen kan meddele afslag på en ansøgning, hvis en fyldestgørende ansøgning ikke er modtaget inden ansøgningsfristen, eller hvis ansøgeren ikke efter anmodning har indsendt en fyldestgørende ansøgning eller nødvendige oplysninger om projektet inden en fastsat frist.