Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1430/2016 · Bekendtgørelse om forsøgsordning for tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd

BEK 1430/2016 Art. 18

En vigueurTexte officiel

Energistyrelsen kan efter ansøgning foretage ratevise udbetalinger af tilskud vedrørende gennemførte arbejder i projekter, hvor tilsagnsbeløbet overstiger 1 mio. kr.

Stk. 2. En ratevis udbetaling skal udgøre mindst 20 pct. af tilsagnsbeløbet. I samme tilskudssag kan der højst foretages ratevise udbetalinger på i alt 60 pct. af tilsagnsbeløbet, og den ratevise udbetaling sker forholdsmæssigt på grundlag af samtlige afholdte tilskudsberettigede udgifter og den tilskudsprocent, der er givet tilsagn om.

Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for ratevis udbetaling.

Stk. 4. Ansøgning om ratevis udbetaling skal vedlægges et delregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte, tilskudsberettigede omkostninger. Delregnskabet skal være underskrevet af den partner, der etablerer og ejer infrastruktur etableret i projektet. Udgør en ratevis udbetaling under 1 mio. kr. skal delregnskabet vedlægges kopi af kvitterede regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 15, samt en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning. Udgør en ratevis udbetaling 1 mio. kr. eller derover, skal delregnskabet vedlægges en liste over regningsbilag samt en ansøgererklæring og en revisorerklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning.

Stk. 5. Muligheden for at benytte ratevis udbetaling bortfalder, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder de for ratevis udbetaling nærmere fastsatte vilkår, og allerede udbetalt tilskud kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt.