Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 962/2016 · Bekendtgørelse om revisionsvirksomhed

BEK 962/2016 Art. 8

Ophør

En vigueurTexte officiel

Hvis en indehaver af stemmerettigheder kommer under konkurs, og revisionsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i revisorlovens § 13, stk. 2, kan konkursboet udøve stemmerettighederne.

Stk. 2. Kurator skal efter reglerne i konkursloven antage sagkyndig bistand i det omfang, det er nødvendigt for at administrere den konkursramtes stemmeandel i overensstemmelse med revisorlovgivningens regler.

Stk. 3. Udøvelse af stemmerettighederne efter stk. 1 kan opretholdes, indtil boet er færdigbehandlet, dog højst op til 1 år efter konkursdekretets afsigelse. Revisionsvirksomheden skal snarest træffe foranstaltninger med henblik på at opfylde betingelserne i lovens § 13, stk. 2.

Stk. 4. Opfylder revisionsvirksomheden ikke betingelserne i § 13, stk. 2, efter boets afslutning eller efter udløbet af 1 års fristen, skal revisionsvirksomheden, eller den, der handler på revisionsvirksomhedens vegne, straks registrere sletning i registret over godkendte revisionsvirksomheder eller give meddelelse til Erhvervsstyrelsen, der herefter sletter revisionsvirksomheden fra registeret.

Stk. 5. Revisionsvirksomheden kan i sine vedtægter eller lignende aftale, der regulerer virksomhedens forhold, bestemme, at konkursboet ikke skal kunne udøve den konkursramtes stemmerettigheder. Dette medfører, at revisionsvirksomheden skal foranstalte sletning i registret over godkendte revisionsvirksomheder.