BEK 834/2016 · Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.
BEK 834/2016 Art. 22
Vandløbsrestaurering
Vandløbsmyndighedens forslag til et restaureringsprojekt efter lovens § 37 skal indeholde 1) en redegørelse for målsætningen for vandløbet og hensigten med restaureringsforslaget, 2) en redegørelse for forundersøgelser, der danner grundlag for projektet, 3) en redegørelse for de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af restaureringen, 4) oplysninger om vandløbets nuværende og fremtidige skikkelse eller vandføringsevne og de hertil knyttede vandspejlsforhold, 5) oplysninger om de planlagte typer af foranstaltninger og disses placering, 6) fornødent skitse- og kortmateriale, herunder en plan og en oversigtsplan i passende målestok, 7) en tidsplan for arbejdets udførelse, samt 8) et overslag over anlægs- og driftsudgifter.