BEK 767/2016 · Bekendtgørelse om varenumre til lægemidler
BEK 767/2016 Art. 3
En multipakning skal forsynes med et særskilt varenummer. Ved en multipakning forstås en pakning, der består af to eller flere ens pakninger af et godkendt lægemiddel (delpakninger), der også kan forhandles enkeltvis,
Stk. 2. De enkelte delpakninger i en multipakning skal forsynes med et særskilt varenummer.
Stk. 3. Delpakningernes varenummer kan være det samme, som når tilsvarende pakninger forhandles enkeltvis uden at have været en del af en multipakning. Dette gælder dog ikke receptpligtige lægemidler til familiedyr.
Stk. 4. For receptpligtige lægemidler til familiedyr skal delpakninger, der indgår i multipakninger af forskellig størrelse, have et særskilt varenummer for hver størrelse multipakning.