Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 461/2016 · Bekendtgørelse om anvendelse m.v. af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner

BEK 461/2016 Art. 14

Almindelige bestemmelser

En vigueurTexte officiel

Et inspektionsorgan, som udfører opstillingsinspektion og periodisk inspektion af en elevator, rulletrappe eller lignende maskine, skal være akkrediteret af DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den Europæiske Samarbejdsorganisation for Akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. Inspektionsorganet, jf. stk. 1, skal være akkrediteret efter den til enhver tid gældende standard DS/EN ISO/IEC 17020 ”Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer”, som inspektionsorgan type A.

Stk. 3. Udover de angivne krav i stk. 2, skal det ved akkrediteringen af et inspektionsorgan til inspektion af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner dokumenteres, at virksomheden: 1) har kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og relevante, anerkendte normer, standarder m.v., 2) godtgør, at medarbejdere løbende informeres om og instrueres i relevante bekendtgørelser, At-vejledninger, normer, standarder, samt har kendskab til fabrikanters og installatørers brugsanvisninger, vedligeholdelsesvejledninger m.v., der er relevante for de typer af elevatorer, rulletrapper eller lignende maskiner, som virksomheden udfører inspektion af, 3) er i besiddelse af det nødvendige værktøj, herunder måleudstyr, for at kunne udføre inspektionen, og 4) anvender personale, der har indgående kendskab til elevatorers, rulletrappers og lignende maskiners virkemåde, sikkerhedsfunktioner og afprøvningsmetoder samt er i stand til at vurdere om indretningen af elevatoren, rulletrappen eller den lignende maskine fortsat opfylder relevante krav.