Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 447/2016 · Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion

BEK 447/2016 Art. 1

Anvendelsesområde, definitioner

En vigueurTexte officiel

Der kan efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse udstedes oprindelsesgaranti for elektricitet produceret ved højeffektiv kraftvarmeproduktion på betingelse af, 1) at elektriciteten produceres ved en kraftvarmeteknologi som nævnt i bilag 1 og 2) at elektriciteten, som opgøres som nævnt i bilag 2, er fremstillet ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, som nævnt i bilag 3.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kraftvarmeproduktion: En samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces. 2) Højeffektiv kraftvarmeproduktion: Kraftvarmeproduktion fra en kraftvarmeenhed, som fører til primærenergibesparelser, jf. bilag 3, på mindst 10 pct. i forhold til referenceværdien for separat produktion af elektricitet og varme. Hvis kraftvarmeenheden har en eleffekt på under 1 MW, anses kraftvarmeproduktionen dog for højeffektiv, hvis produktionen giver primærenergibesparelser. 3) Kraftvarmeenhed: En enhed, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion. 4) Små kraftvarmeenheder: Kraftvarmeenheder med en installeret kapacitet på mindre end 1 MWe. 5) Mikrokraftvarmeenhed: Kraftvarmeenhed med en maksimal kapacitet på mindre end 50 kWe. 6) Nyttevarme: Varme, der produceres i en kraftvarmeproduktionsproces, med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme eller køling. 7) El fra kraftvarmeproduktion: El, der produceres ved en proces, der er knyttet til produktionen af nyttevarme og beregnes i overensstemmelse med metoden i bilag 2. 8) Samlet effektivitet: Den årlige sum af el-, mekanisk energi og nyttevarmeproduktion divideret med forbruget af brændsel til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelektricitets- og mekanisk energiproduktion. 9) El/varmeforhold: Forholdet mellem el fra kraftvarmeproduktion og nyttevarme ved fuld kraftvarmeproduktion på baggrund af driftsdata for den bestemte enhed.

Stk. 3. En oprindelsesgaranti er ikke dokumentation for, at indehaveren har ret til at modtage ydelser efter elforsyningsloven eller regler fastsat i medfør af elforsyningsloven for den elektricitet, som omfattes af garantien.

Stk. 4. Hvis den højeffektive kraftvarmeproduktion er fremstillet i en kraftvarmeenhed, som tillige opfylder betingelserne for udstedelse af oprindelsesgaranti efter bekendtgørelse om garantibevis for VE-elektricitet, udstedes der efter elproducentens valg en oprindelsesgaranti efter en af de to ordninger eller en samlet oprindelsesgaranti efter begge ordninger.