BEK 6/2016 Art. 10
Etablering som ejendomsmægler
Erhvervsstyrelsen kan indhente en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser hos de kompetente myndigheder i det land, hvor certifikaterne eller uddannelsesbeviserne er udstedt.
Stk. 2. I tilfælde af begrundet tvivl, når et uddannelsesbevis er udstedt af en kompetent myndighed i et EU-land, EØS-land eller i Schweiz og omfatter en uddannelse, der helt eller delvis er taget på en læreanstalt, der er lovligt etableret i et af de ovenfor nævnte landes område, kan Erhvervsstyrelsen sammen med det kompetente organ i udstedelseslandet kontrollere: 1) om uddannelsesforløbet ved den pågældende læreanstalt er formelt attesteret af den læreanstalt, der er etableret i udstedelseslandet, 2) om det udstedte uddannelsesbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i udstedelseslandet, og 3) om uddannelsesbeviset giver samme erhvervsrettigheder som på udstedelseslandets område.