BEK 1764/2015 · Bekendtgørelse om Voerså-Stensnæs Vildtreservat
BEK 1764/2015 Art. 2
Voerså-Stensnæs Vildtreservat omfatter følgende: 1) Søterritoriet nord for nordmolen ved Voerså og vest for en linje mellem position 57°12,98' N 10°33,08' E (WGS-84) i sydøst og position 57°13,63' N 10°33,71' E (WGS-84) i nordøst ud for Stensnæs, som angivet på kortbilag. 2) Øer indenfor den i nr. 1 nævnte del af søterritoriet. 3) Engarealer beliggende mellem nordmolen ved Voerså mod syd og Nordostvej mod nord (vej til p-pladsen ved Stensnæs), som angivet på kortbilag.
Stk. 2. Mod land afgrænses den i stk. 1, nr. 1 nævnte del af søterritoriet af højeste daglige vandstandslinje.