Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1380/2015 · Bekendtgørelse om modtagepligt på stationer

BEK 1380/2015 Art. 6

En vigueurTexte officiel

Hvis DSB stiller de af DSB ejede spor, klargøringsfaciliteter samt andre servicefaciliteter og ydelser, der leveres i disse faciliteter, til rådighed udover de i § 3, nævnte som f.eks. forvarmning af passagertog skal sådanne servicefaciliteter og ydelser efter anmodning leveres uden forskelsbehandling til enhver jernbanevirksomhed mod betaling.

Stk. 2. DSB kan mod betaling stille andre hjælpeydelser som f.eks. adgang til telenet til rådighed for andre jernbanevirksomheder, men DSB er ikke forpligtet hertil.

Stk. 3. I tilfælde af, at det af andre jernbanevirksomheder benyttede materiel ikke er kompatibelt med DSB’s klargøringsfaciliteter, kan der, i det omfang det er teknisk muligt, udføres tilpasning eller etablering af klargøringsfaciliteter. Alle omkostninger i forbindelse med projektering, etablering eller tilpasning af klargøringsfaciliteter afholdes af den jernbanevirksomhed, til hvis fordel etablering eller tilpasning af klargøringsfaciliteterne udføres.

Stk. 4. Andre jernbanevirksomheder dækker de omkostninger, som de pågældende jernbanevirksomheds brug af DSB’s spor, klargøringsfaciliteter samt andre servicefaciliteter og ydelser, der leveres i disse faciliteter, påfører DSB.

Stk. 5. DSB kan kun afslå anmodninger fra jernbanevirksomheder om ydelser efter § 1, stk. 3, hvis der findes anvendelige alternativer på markedsvilkår. Det forpligter dog ikke DSB til at investere i faciliteter for at imødekomme alle jernbanevirksomheders anmodninger.

Stk. 6. DSB skal skriftligt begrunde eventuelle afslag på anmodninger efter § 1, stk. 3, og skal anvise anvendelige alternativer ved andre stationer.