Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1380/2015 · Bekendtgørelse om modtagepligt på stationer

BEK 1380/2015 Art. 4

En vigueurTexte officiel

DSB stiller eksisterende billetsalgsudstyr, herunder rejsekortsalgsudstyr og tjek ind/ tjek ud udstyr, i betjente billetsalg samt på perroner til rådighed uden omkostninger for andre jernbanevirksomheder, der anmoder herom, og som benytter stationer, der ejes eller forvaltes af DSB.

Stk. 2. Såfremt andre jernbanevirksomheder ønsker at etablere eget billetsalg udover det i stk. 1, anførte, er DSB i det omfang, man råder over disponible lokaler eller arealer, forpligtet til, i fornødent omfang mod betaling at stille lokaler eller arealer til rådighed for andre jernbanevirksomheder. Såfremt andre jernbanevirksomheder ønsker at opstille eget udstyr til salg af billetter, skal DSB anvise et areal og stille det vederlagsfrit til rådighed.

Stk. 3. På stationer, der ikke benyttes af DSB, skal DSB i det omfang, man råder over disponible lokaler eller arealer, mod betaling stille lokaler eller arealer til billetsalg til rådighed for andre jernbanevirksomheder, der på de pågældende stationer er eneste udøvere af trafik udført som offentlig tjeneste.

Stk. 4. DSB er forpligtet til mod betaling af provision at sælge billetter for andre jernbanevirksomheder på de stationer, hvor DSB har betjent billetsalg.

Stk. 5. DSB er ikke forpligtet til at stille lokaler eller arealer til rådighed for andre jernbanevirksomheder til andre formål end billetsalg.

Stk. 6. Alle omkostninger samt påtagelse af forpligtelser til etablering af eget billetsalg i henhold til stk. 2, afholdes af den jernbanevirksomhed, der ønsker at etablere eget billetsalg. Udformningen af eget billetsalg skal godkendes af DSB i henhold til den for stationen gældende designpolitik.