Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1366/2015 · Bekendtgørelse om tilskud til fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer

BEK 1366/2015 Art. 4

Definitioner

En vigueurTexte officiel

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forordning nr. 640/2014: Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. 2) Forordning nr. 702/2014: Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af den 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter. 3) Forordning nr. 1303/2013: Europa-Parlamentets og Rådet forordning nr. 1303/2013/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1083/2006. 4) Forordning nr. 1305/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af Landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005. 5) Forordning nr. 1308/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007. 6) Foodservice: Offentlige og private køkkener. 7) Kommerciel rådgivning: Rådgivning, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed eller det enkelte køkken i form af specifikke analyser, herunder analyser for omstilling. 8) Køkkenpersonale: Personer, der har en relevant arbejdsfunktionskode, som arbejdsgiver har indberettet til Danmarks Statistik. Arbejdskoderne udmeldes af NaturErhvervstyrelsen. 9) Landdistrikter: Alle områder i Danmark uden for de 13 største byområder, forstået som byområder med mere end 45.000 indbyggere. 10) Mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder: Virksomheder, som defineret i bilag 1 til Kommissionens Forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter. 11) Offentlige køkkener: Køkkener, der drives af en offentlig myndighed, et offentligretligt organ eller en forsyningsvirksomhed, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 1, 2, og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF. 12) Private køkkener: Professionelle køkkener, der drives af en privat virksomhed. 13) Projekt om videnoverførsel: Aktiviteter til kompetenceudvikling, hvis primære formål er at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer. 14) Udgifter til markedsføring: Udgifter direkte forbundet med afsætningskampagner for specifikke produkter eller specifikke virksomheders produkter. 15) Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen .