Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1366/2015 · Bekendtgørelse om tilskud til fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer

BEK 1366/2015 Art. 18

Udbetaling af tilskud

En vigueurTexte officiel

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes med e-mail på det ansøgningsskema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, og vedlægges følgende: 1) Ansøgningsskema om udbetaling, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet. 2) En opgørelse over tilskudsberettigede udgifter. 3) Alle udgiftsbilag. 4) Dokumentation for betaling af udgifterne. 5) En slutrapport. Slutrapporten skal udfærdiges på et særligt skema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. 6) Deltagerregistrering samt en deltagerliste, herunder med dokumentation for opfyldelse af deltagerkravet.

Stk. 2. Tilskud kan udbetales i to rater. Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.

Stk. 3. Det er en betingelse for rateudbetaling, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt rateopgørelser. Ved slutudbetaling er det endvidere en betingelse, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt den endelige opgørelse og slutrapport for projektet.

Stk. 4. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 4.