BEK 1236/2015 · Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale
BEK 1236/2015 Art. 14
Importøren skal ved import af æg eller embryoner fra svin til Danmark fra tredjelande eller tredjelandsområder sørge for, at følgende betingelser er opfyldt: 1) Æggene eller embryonerne kommer fra et tredjeland eller dele af tredjeland, som er opført i bilag I i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/137/EU af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen. 2) Æggene eller embryonerne kommer fra en godkendt embryoopsamlings- eller embryoproduktionshold, der er opført på EU Kommissionens hjemmeside http://europa.eu. 3) Æggene eller embryonerne er ledsaget af et sundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med den af Unionens vedtagne model. 4) Æggene eller embryonerne opfylder de i sundhedscertifikatet fastsatte betingelser.