Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1201/2015 · Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1201/2015 Art. 19

Aftaler

En vigueurTexte officiel

Bestemmelserne i §§ 8-13 finder ikke anvendelse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) er indgået en aftale om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer, henholdsvis operatører og ejere eller andre arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil og 2) henholdsvis operatører og ejere, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, hvor der er indgået en aftale mellem henholdsvis operatøren og ejeren, herunder eventuelle arbejdsledere, og de offshoreansatte på et eller flere af virksomhedens anlæg.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomheden er omfattet af en aftale i henhold til stk. 1. Virksomhedsaftalen efter stk. 1, nr. 2, skal være skriftlig og være tilgængelig for virksomhedens offshoreansatte.

Stk. 3. En aftale om organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter stk. 1 berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v., der er fastsat i bekendtgørelsen.

Stk. 4. En virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af samarbejde om sikkerhed og sundhed er i overensstemmelse med operatørens henholdsvis ejerens struktur på offshoreområdet, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer samarbejdet.

Stk. 5. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer: 1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den ændrede organisation om samarbejdet om sikkerhed og sundhed styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen. 2) Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på det eller de pågældende anlæg. 3) Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet. 4) Beskrivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges. 5) Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i form af en organisationsplan.