Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 907/2015 · Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 907/2015 Art. 61

Indregning og måling

En vigueurTexte officiel

Domicilejendomme skal efter første indregning måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse. Omvurdering skal fortages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet.

Stk. 2. Dagsværdien på omvurderingstidspunktet skal opgøres i overensstemmelse med bilag 9.

Stk. 3. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk. 2, og overføres til posten, Opskrivningshenlæggelser, under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, jf. stk. 2. I så fald skal værdifaldet indregnes i anden totalindkomst og overføres som en reduktion i post 18, Opskrivningshenlæggelser, under egenkapitalen.

Stk. 5. Afskrivninger baseret på den seneste omvurderende værdi, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt., indregnes i resultatopgørelsen.