Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 901/2015 · Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder samt finansielle holdingvirksomheder

BEK 901/2015 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

En vigueurTexte officiel

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om lønpolitik, aflønning og oplysningsforpligtelser finder anvendelse på virksomhedens lønpolitik, der vedrører bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestyrelsen har ansvaret for, at de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil og som dermed er omfattet af stk. 1, bliver udpeget.

Stk. 3. I investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder omfattet af kravene i § 170, stk. 1 eller 3, jf. dog § 170, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning og fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, er ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, som udgangspunkt 1) ledelsen af den del af organisationen, som foretager handel med eller godkendelse af finansielle instrumenter, 2) ledelsen af den del af organisationen, som investerer virksomhedens egne midler, 3) ansatte i de dele af organisationen, som er nævnt i nr. 1 og 2, og som via finansielle instrumenter kan tage en væsentlig risiko på virksomhedens vegne for virksomhedens midler, 4) ledelsen af den del af organisationen, som forestår kontrol af overholdelse af grænser for riskotagning, og 5) ansatte, som kan påføre virksomheden væsentlige kreditrisici.

Stk. 4. Bekendtgørelsens § 4 og § 11 finder anvendelse i forhold til de ansatte, der er involverede i kontrolfunktioner og revision, herunder ansatte, der arbejder med compliance og intern revision.