BEK 847/2015 Art. 2
I bekendtgørelsen forstås ved: 1) Daglig vibrationsbelastning A(12): Det tidsvægtede gennemsnit af vibrationernes styrke og varighed, angivet i forhold til en referenceperiode på 12 timer, jf. bilag 1 og 2. 2) Belastningstid: Den tid, hvor den ansatte i løbet af et døgn er udsat for vibrationer ved aktiviteter, som foregår på en arbejdsgivers ansvar. 3) Hånd-arm-vibrationer: Mekaniske vibrationer, der overføres fra udstyr som holdes, styres eller støttes af hånd eller arm, og som udgør risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig skader på kar, knogler, led, nerver eller muskler. 4) Helkropsvibrationer: Mekaniske vibrationer, der, hvis de overføres til hele kroppen, medfører risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig sygdomme i lænderyggen og skader på rygsøjlen. 5) Intermitterende: Gentagne, ensartede perioder af vibrationer afbrudt af intervaller, hvor vibrationerne ophører eller ændres tydeligt i styrke eller karakter. 6) Aktionsværdi: Den værdi af den daglige vibrationsbelastning A(12), hvor arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, som er nævnt i § 7, jf. § 3. 7) Grænseværdi: Den værdi af den daglige vibrationsbelastning A(12), som under ingen omstændigheder må overskrides, jf. §§ 3 og 8.