BEK 1043/2014 Art. 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for forbrug af gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter energiindholdet, og som er omfattet af bilag 1, nr. 17 eller 18, i lov om afgift af kvælstofoxider.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for virksomheder, som skal registreres efter lov om afgift af kvælstofoxider § 3, stk. 3, og som forbrænder gas omfattet af lovens bilag 1, nr. 17 eller 18.