BEK 859/2014 Art. 1
Følgende arbejder inden for eget forsyningsområde, som personale ansat hos gasleverandører naturligt udfører som led i gasleverandørens arbejde som ansvarlig for gasdistributionen, er undtaget fra kravet om autorisation som vvs-installatørvirksomhed: 1) Arbejder med ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledninger på privat grund frem til forsyningsenhed med stophane. 2) Udskiftning af gasmålere i en lovlig installation, hvor kun målertilslutning tilrettes i forbindelse med udskiftning. 3) Små og ubetydelige reparationsarbejder på en husinstallation, der udføres i forbindelse med målerudskiftning eller tilsyn med installationen. 4) Arbejder på en husinstallation i helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis hvor ejeren har vægret sig imod at bringe installationen i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en umiddelbar sikkerhedsmæssig risiko. 5) Installation af gasmåler på større gasfyrede anlæg omfattet af Gasreglementets afsnit B-4. 6) Tilslutning til eller udskiftning af flaskegasslanger mellem forsyningsanlægget og den faste rørinstallation.