BEK 760/2014 Art. 13
Udgifterne ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud
Bestemmelserne i §§ 8-10 finder tilsvarende anvendelse for de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune.
Stk. 2. Den objektive finansiering af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune afholdes af følgende kommuner: 1) Børneklinikken (døve og hørehæmmede småbørn): Samtlige kommuner i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. 2) Skolen på Kastelsvej (døve og hørehæmmede børn og unge): Samtlige kommuner i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. 3) Instituttet for Blinde og Svagsynede (voksne med synshandicap): Samtlige kommuner.
Stk. 3. Den objektive finansiering af de i stk. 1, nr. 1-2, nævnte undervisningstilbud fordeles mellem de omfattede kommuner efter antallet af børn og unge i kommunen under 18 år.
Stk. 4. Den objektive finansiering af det i stk. 1, nr. 3, nævnte undervisningstilbud fordeles mellem de omfattede kommuner efter antallet af voksne i kommunen på 18 år og derover.