BEK 756/2014 · Bekendtgørelse om master-feeder-strukturer m.v.
BEK 756/2014 Art. 4
Aftalens indhold
Aftalen mellem et masterinstitut og et feederinstitut, jf. § 2, stk. 1, skal omfatte følgende om feederinstituttets muligheder for at investere i masterinstituttet og eventuelt at overføre finansielle instrumenter til masterinstituttet som vederlag for andele: 1) Bestemmelser om, hvilke andele af masterinstituttet, dets afdelinger eller andelsklasser, der er til rådighed for feederinstituttets investeringer. 2) De gebyrer og omkostninger, som feederinstituttet skal afholde ved investering i masterinstituttet, og oplysninger om masterinstituttets eventuelle nedslag i eller eftergivelse af gebyrer eller omkostninger. 3) Hvis det er relevant, betingelserne for, at feederinstituttet ved aftalens indgåelse eller efterfølgende kan overføre aktiver til masterinstituttet som vederlag for andele.