Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 755/2014 · Bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for danske UCITS

BEK 755/2014 Art. 2

Pengemarkedsinstrumenter

En vigueurTexte officiel

Danske UCITS må kun investere i pengemarkedsinstrumenter, som opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. samt denne bekendtgørelse. Penge-markedsinstrumenter omfatter både pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked og pengemarkedsinstrumenter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 2. Pengemarkedsinstrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., er finansielle instrumenter, der opfylder et af følgende kriterier: 1) Instrumenterne har på emissionstidspunktet en løbetid på højst 397 dage. 2) Instrumenterne har en restløbetid på højst 397 dage. 3) Instrumenternes afkast reguleres regelmæssigt og mindst en gang hver 397. dag i overensstemmelse med udviklingen på pengemarkedet. 4) Pengemarkedsinstrumenternes risikoprofil, herunder kredit- og renterisici, modsvarer risikoprofilen for finansielle instrumenter med en løbetid som angivet i nr. 1 eller 2, eller deres afkast reguleres som angivet i nr. 3.

Stk. 3. Vægtede Gennemsnitlige Renteløbetid (VGR) er den vægtede gennemsnitlige tid til udløb på alle den danske UCITS’ aktiver målt som den vægtede gennemsnitlige restløbetid, dog således at for variabelt forrentede aktiver, der løbende fastsætter renten i forhold til en pengemarkedsrente eller et indeks, medregnes alene tiden frem til næste rentefastsættelse. VGR bruges til at måle den danske UCITS’ følsomhed for ændringer i pengemarkedsrenterne.

Stk. 4. Vægtede Gennemsnitlige restLevetid (VGL) er den vægtede gennemsnitlige restlevetid (tiden til at hovedstolen forfalder) på alle den danske UCITS’ aktiver målt som den vægtede gennemsnitlige restløbetid (uden hensyntagen til renter og diskontering). I modsætning til ved beregningen af VGR så kan der ved beregning af VGL ikke ske reduktion af restlevetiden (til næste rentetilpasning) på variabelt forrentede aktiver. VGL benyttes som mål for kreditrisikoen, idet en længere periode til forfald af hovedstolen alt andet lige betyder en større kreditrisiko. Samtidigt benyttes VGL til at begrænse likviditetsrisikoen.