Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 604/2014 · Bekendtgørelse for Færøerne om speciallæger

BEK 604/2014 Art. 2

En vigueurTexte officiel

Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grundspeciale er betinget af: 1) Autorisation som læge, jf. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 27. 2) Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 29. 3) En uddannelse i grundspecialet af mindst 4 1/2 års varighed gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende: a) Introduktionsfase af 1-2 års varighed. b) Undervisningsstilling af 1-2 1/2 års varighed. c) Eventuel supplerende uddannelse af op til 1-2 års varighed. d) Afsluttende 1. reservelægeuddannelse af 1 1/2 års varighed.

Stk. 2. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grenspeciale er betinget af: 1) ‍Autorisation som læge, jfr. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 27. 2) ‍Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 29. 3) ‍En uddannelse gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende: a) Den i stk. 1., 3., a. omhandlede uddannelse i grundspecialet. b) Den i stk. 1., 3., b. omhandlede uddannelse i grundspecialet. c) Overbygning af 3-4 års varighed.

Stk. 3. Uddannelsen i et speciale skal være opnået ved ordinær ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning på afdelinger, der af sundhedsstyrelsen er godkendt hertil.

Stk. 4. Udover den i stk. 1 og 2 omhandlede kliniske uddannelse skal lægen gennemgå en af sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk uddannelse.

Stk. 5. Speciallægeuddannelsen, jfr. stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, kan først påbegyndes, når lægen har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om uddannelsen i de enkelte grund- og grenspecialer.

Stk. 7. Liste over sygehusafdelinger, som af sundhedsstyrelsen er godkendt som ansættelsessted i forbindelse med speciallægeuddannelsen, jfr. stk. 3, samt sundhedsstyrelsens tilladelser til at betegne sig som speciallæge offentliggøres i Ugeskrift for Læger.

Stk. 8. Sundhedsstyrelsen fastsætter efter drøftelse med landsstyremedlemmet i sundhedsanliggender antallet af undervisningsstillinger indenfor hvert speciale under hensyntagen til uddannelseskapaciteten samt behovet for speciallæger.