Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 599/2014 · Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

BEK 599/2014 Art. 4

Etablering

En vigueurTexte officiel

Efter ansøgning fra en af § 1, stk. 1, omfattet statsborger, som har gennemgået en af de øvrige af lov om autorisation og om sundhedsfaglig virksomhed omfattede uddannelser i et EU/EØS-land m.v., meddeles den tilsvarende danske eller færøske autorisation, og for kiropraktorers vedkommende endvidere tilladelse til selvstændigt virke i Danmark og/eller på Færøerne, i overensstemmelse med direktivets artikel 10-15, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de af stk. 1 omfattede uddannelsesbeviser.

Stk. 3. Autorisation efter stk. 1 er betinget af, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i autorisationslovens §§ 6 og 7, jf. lovens § 2, stk. 1.

Stk. 4. Forud for meddelelse af autorisation efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsen stille supplerende krav om prøvetid på op til 3 år eller beståelse af en egnethedsprøve, jf. direktivets artikel 14, jf. dog artikel 15, hvis varigheden af den gennemførte uddannelse er mindst et år kortere end den tilsvarende danske eller færøske uddannelse, eller uddannelsen omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af den tilsvarende danske eller færøske uddannelse. Ansøgeren har ret til at vælge mellem gennemførelse af prøvetid eller beståelse af egnethedsprøve.

Stk. 5. Prøvetid finder sted i Danmark eller på Færøerne og tilrettelægges efter Sundhedsstyrelsens nærmere bestemmelse herom. Bestås prøvetiden ikke, kan ansøgeren ikke meddeles autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke.

Stk. 6. Egnethedsprøve aflægges i de fag, der kræves for at opnå den tilsvarende danske eller færøske sundhedsuddannelse, og som ansøgeren ikke har bestået. Bestås egnethedsprøven ikke, kan ansøgeren ikke meddeles autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke.