BEK 524/2014 · Bekendtgørelse om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen
BEK 524/2014 Art. 7
Tildeling af støtte
Projekterne skal administreres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Alene projektrelevante faktisk bogførte, godkendte og betalte omkostninger er støtteberettigede. Indirekte omkostninger kan medtages som projektomkostning efter nærmere anvisning fra Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. De støtteberettigede omkostninger omfatter kun de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at foretage en affaldshåndtering, og som bæres af støttemodtageren, sammenlignet med referenceinvesteringen. De støtteberettigede omkostninger beregnes med fradrag af en eventuel driftsgevinst og driftsomkostninger, som opstår i de første fem år af investeringens løbetid.
Stk. 3. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede: 1) Refunderbar moms. 2) Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om støtte. 3) Udgifter forbundet med én samarbejdsparts betaling til en anden samarbejdspart i samme projekt.