BEK 416/2014 Art. 8
Administration m.v.
Udbetaling Danmark forestår udbetaling af reintegrationsbistand og kan i forbindelse med den løbende administration af udbetalingen træffe afgørelser om tilbagebetaling og ophør af reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 6.
Stk. 2. Reintegrationsbistand udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at en udlænding er repatrieret til sit hjemland eller tidligere opholdsland.
Stk. 3. Reintegrationsbistand kan overføres til en konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Ved overførsel til et udenlandsk pengeinstitut fratrækkes de omkostninger, der er forbundet med overførslen.