Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1412/2012 · Bekendtgørelse om måling af røggasmængde og opgørelse af indfyret energi i affaldsforbrændingsanlæg med henblik på betaling af energiafgift og CO2-afgift

BEK 1412/2012 Art. 2

En vigueurTexte officiel

Til brug for opgørelse af røggasmængden, Q ref , skal der være installeret følgende typer målere, som placeres samlet, således at målingerne repræsenterer røggassen samme sted på røggasvejen, efter at røggassen har forladt kedlen. Der må ikke kunne foretages helt eller delvis bypass af målerne. Målestederne skal overholde betingelserne om målesteder i bilag 1: 1) Flowmåler til måling af røggasmængden, Q målt (m 3 /h). Til flowmåleren henregnes densitetsmålere til måling af røggassammensætning, temperatur og tryk, når det er nødvendigt for at opfylde kvalitetskravene til flowmåling i henhold til denne bekendtgørelse. 2) Temperaturmåler til korrektion af flowmåling til normal tilstand (0° C). 3) Trykmåler til måling af statisk tryk til korrektion af flowmåling til normal tilstand (101,3 kPa). 4) Vandmåler til korrektion af flowmåling til tør tilstand (volumen pct. H 2 O). 5) Iltmåler til korrektion af flowmåling til støkiometrisk forbrænding (volumen pct. O 2 ).

Stk. 2. Til brug for opgørelse af røggasmængden, Q ref , fra affaldsforbrændingsanlæggets forbrænding anvendes AMS (Automatisk Målende System) for de typer målere, som er nævnt i stk. 1. Den faktisk udledte røggasmængde skal opgøres på løbende basis.

Stk. 3. AMS skal kunne kvalitetssikres efter DS/EN 14181, jf. bilag 1.