Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1370/2012 · Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger

BEK 1370/2012 Art. 9

Rateopsparing i pensionsøjemed

En vigueurTexte officiel

Er midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed anbragt i værdipapirer, skal de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den årlige rate, værdiansættes på grundlag af handelsværdien på udtagelsestidspunktet.

Stk. 2. Er der på den indlånskonto, der er oprettet i forbindelse med rateordningen, ikke tilstrækkelige kontantbeløb til indeholdelse af A-skat ved udbetalingen fra rateopsparingen, skal pengeinstituttet sælge værdipapirer under ordningen i nødvendigt omfang. Kontohaveren skal have meddelelse herom senest 3 uger før det aftalte udbetalingstidspunkt. Har kontohaveren ikke senest en uge før det aftalte udbetalingstidspunkt meddelt pengeinstituttet, hvilke værdipapirer der skal sælges, træffer pengeinstituttet bestemmelse herom.

Stk. 3. Overskydende beløb indsættes på en indlånskonto, der hører til ordningen.