Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1193/2012 · Bekendtgørelse om godkendelse af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalinger

BEK 1193/2012 Art. 6

Den skatte- og afgiftsfrie del af udbetalinger

En vigueurTexte officiel

Livsforsikringsselskabet m.v. skal indeholde skat eller afgift af udbetalte beløb fra pensionsordningen.

Stk. 2. Er den person, som udbetalingen sker til, uenig i grundlaget for indeholdelsen, indsender personen oplysninger til SKAT om størrelsen af udbetalingen og om pensionsordningens værdi på opgørelsestidspunktet inklusiv værditilvæksten som opgjort af livsforsikringsselskabet m.v.

Stk. 3. Oplysningerne indsendes på en blanket, som SKAT udarbejder.

Stk. 4. Personen skal på blanketten som nævnt i stk. 3 oplyse, 1) hvilket land vedkommende har bopæl i på tidspunktet for udbetalingen, 2) hvilke år vedkommende ikke har været omfattet af nogen fradragsret eller bortseelsesret, 3) hvilket land, vedkommende var bosat i på indbetalingstidspunktet, 4) de årlige indbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret, og 5) længden af udbetalingsperioden for ophørende alderspension, rateforsikring i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed og restlevetiden for pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension.

Stk. 5. SKAT opgør på grundlag af oplysningerne i den indsendte blanket det skatte- eller afgiftsfrie beløb af udbetalingen og meddeler livsforsikringsselskabet m.v. beløbet til brug for skatte- og afgiftsindeholdelsen.

Stk. 6. Det opgjorte skattefrie beløb anvendes som grundlag for skatteindeholdelsen under den ophørende livrentes eller ratepensionens udbetalingsforløb samt i restlevetiden for pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter. Det opgjorte skattefrie beløb fordeles over udbetalingsforløbet henholdsvis restlevetiden enten som et årligt fast beløb eller som en årlig fast andel af udbetalingen.

Stk. 7. Efter udløbet af restlevetiden anvendes hele det udbetalte beløb som grundlag for skatteindeholdelsen.