BEK 994/2012 · Bekendtgørelse for Færøerne om pas m.v.
BEK 994/2012 Art. 19
Personer under 18 år
Er pasansøgeren under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver eller indehavere ved underskrift på ansøgningsblanketten meddele samtykke til pasudstedelsen.
Stk. 2. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, er samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver dog tilstrækkeligt, hvis den anden ved fravær, sygdom eller andre særlige grunde er forhindret i at samtykke.
Stk. 3. Politiet kan tillade, at pas udstedes uden samtykke efter stk. 1-2, når ganske særlige omstændigheder taler for pasudstedelsen. Opholder barnet sig i udlandet, kan Rigspolitichefen under de samme betingelser tillade udstedelse af pas til det pågældende barn.