Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 994/2012 · Bekendtgørelse for Færøerne om pas m.v.

BEK 994/2012 Art. 14

Udstedelse af pas

En vigueurTexte officiel

En pasindehaver, der efter passets udstedelse har skiftet navn, er berettiget til at få udstedt nyt pas. Passet udstedes mod sædvanlig betaling efter § 4 a i pasloven.

Stk. 2. En pasindehaver, der dokumenterer, at passet på grund af fejl ved udstedelsen eller ved pasblanketten lider af væsentlige mangler, der må tilregnes den pasudstedende myndighed, er berettiget til at få manglerne udbedret eller at få udstedt nyt pas. Et sådant pas udstedes uden betaling efter § 4 a i pasloven. Foretages der ombytning til et nyt pas, er pasindehaveren forpligtet til at aflevere det fejlbehæftede pas til politiet, samt til på politiets forlangende at indgive ny ansøgning om pas efter reglerne i §§ 6-13. Pasindehaverens dokumenterede udgifter til fremskaffelse af fotografi refunderes. Passet udstedes med en gyldighedstid svarende til det fejlbehæftede pas.

Stk. 3. Bliver et pas beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at stempler, foto eller tekst, herunder numre og datoer, ikke kan kontrolleres på stedet, eller er passet i øvrigt behæftet med væsentlige mangler, skal indehaveren anmode om at få udstedt nyt pas, inden nye rejser foretages. Passet udstedes mod sædvanlig betaling efter § 4 a i pasloven.

Stk. 4. Erklærer en pasansøger, at et bestilt pas ikke er modtaget, skal pasansøgeren indgive ny ansøgning om pas efter reglerne i §§ 6-13. Passet udstedes uden betaling efter paslovens § 4 a, og pasansøgerens dokumenterede udgifter til fremskaffelse af fotografi refunderes.