Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 227/2012 · Bekendtgørelse om salg af almene familieboliger

BEK 227/2012 Art. 15

En vigueurTexte officiel

Afdelingens lån opdeles i følgende kategorier: 1) Lån til finansiering af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte. 2) Lån til finansiering af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har refunderet en del af støtten. 3) Lån til finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte. 4) Lån til finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har refunderet en del af støtten. 5) Lån til finansiering af arbejder i afdelingen, hvortil Landsbyggefonden yder eller har ydet støtte. 6) Andre lån, hvortil der ikke ydes støtte, bortset fra evt. kommunegaranti. 7) Lån til indløsning af hjemfaldsforpligtelse. 8) Statslån til finansiering af den oprindelige anskaffelsessum. 9) Grundkapitallån ydet af staten. 10) Grundkapitallån ydet af kommunalbestyrelsen. 11) Grundkapitallån ydet af Landsbyggefonden. 12) A-lån ydet af Landsbyggefonden. 13) Driftsstøttelån ydet af et kreditinstitut. 14) Driftsstøttelån ydet af staten. 15) Driftsstøttelån ydet af kommunalbestyrelsen. 16) Driftsstøttelån ydet af Landsbyggefonden. 17) Driftsstøttelån ydet af boligorganisationen. 18) Andre lån ydet af boligorganisationen. 19) Lån ydet af administrationsorganisationen. 20) Pengeinstitutlån.

Stk. 2. Er der inden for hver af de kategorier, der er nævnt i stk.1, to eller flere lån med tilnærmelsesvis samme vilkår, sker den forholdsmæssige indfrielse alene af ét af lånene, og således at reduktionen i låntagers betaling det første år på dette ene lån svarer til reduktionen i låntagers betaling, hvis hvert enkelt lån var blevet forholdsmæssigt indfriet. Ved lån med tilnærmelsesvist samme vilkår forstås lån, hvor forskellen i restløbetid ikke overstiger 2 år, og hvor forskellen i ydelsesprocenten ikke overstiger 1 pct. point. Er restløbetiden mindre end 10 år, må forskellen i restløbetid ikke overstige 1 år.

Stk. 3. Kan der ikke ske indfrielse efter stk. 2, og udgør indfrielsesbeløbet mindre end 10.000 kr., kan der ske indfrielse af et andet lån inden for samme kategori, således at reduktionen i låntagers betaling svarer til reduktionen af låntagers betaling ved indfrielse af hvert enkelt lån.

Stk. 4. Det er en forudsætning for indfrielse efter stk. 2 og 3, at de samlede omkostninger herved ikke overstiger de samlede omkostninger ved indfrielse af hvert enkelt lån.