BEK 1022/2011 Art. 4
Krav til import og eksport af liste 1-, 2- og 3-kemikalier
Liste 1-kemikalier må kun importeres fra og eksporteres til stater, som har ratificeret konventionen og kun til forsknings-, medicinsk eller farmaceutisk brug eller til beskyttelsesformål. En oversigt over lande, der på tidspunktet for denne bekendtgørelses udstedelse ikke har ratificeret konventionen, fremgår af bilag 3.
Stk. 2. Importerede eller eksporterede liste 1-kemikalier må ikke reeksporteres til et tredjeland.
Stk. 3. Virksomheder skal før import eller eksport af liste 1-kemikalier give meddelelse herom til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Meddelelsen skal indeholde oplysninger, som angivet i § 10.
Stk. 4. Meddelelse i henhold til stk. 3 skal afgives senest 40 dage før importen eller eksporten finder sted. For import eller eksport af saxitoxin til medicinske eller diagnostiske formål i mængder begrænset til 5 mg, skal meddelelsen dog afgives senest 5 dage før, at importen eller eksporten finder sted.