Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 770/2011 · Bekendtgørelse om bygningsdrift

BEK 770/2011 Art. 5

Krav til bygningsdrift

En vigueurTexte officiel

Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af bygningen. Indgår boligerne i bygningen i en ejerforening, skal det sikres i ejerforeningens vedtægter, at ejerforeningen udfører bygningsejerens opgaver efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Driftsplanen skal for de byggerier, der er nævnt i § 151, stk. 1, nr. 1-8, jf. § 151 b, i lov om almene boliger m.v., foreligge ved overgangen fra anlæg til drift (skæringsdatoen). For de byggerier, der er nævnt i § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 151 b, skal driftsplanen foreligge senest 1 måned efter afleveringen af renoveringsarbejderne.

Stk. 3. Projektmateriale, dokumentation for udførelsen, driftsinstrukser, brugsanvisninger og lignende, der danner grundlag for planen, skal til enhver tid findes i ajourført form hos bygningsejeren

Stk. 4. Bygningsejeren skal revidere driftsplanen efter behov, særligt med henblik på at modvirke skader i byggeriet. Driftsplanen skal revideres, hvis der gennemføres en udbedring med støtte fra Byggeskadefonden efter § 151, stk. 1, nr. 9, eller § 151 a, stk. 1, nr. 4, i lov om almene boliger m.v. Den reviderede plan skal foreligge senest 1 måned efter afleveringen af udbedringsarbejderne.