Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 719/2011 · Bekendtgørelse om deponeringsanlæg

BEK 719/2011 Art. 14

Affaldsdeponering

En vigueurTexte officiel

Affaldsdeponering skal foregå i overensstemmelse med en anlægsspecifik positivliste, jf. dog § 6, som skal opdeles i forhold til hver enkelt affaldsklasse.

Stk. 2. Det affald, som skal deponeres, skal overholde grænseværdierne fastsat i bilag 3 for den anlægsklasse, som det modtagende deponeringsanlæg eller den modtagende deponeringsenhed ifølge anlægsklassificeringen tilhører.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan dog på de vilkår og under de betingelser, som fremgår af bilag 3, punkt 9, efter en konkret vurdering fravige grænseværdierne.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at det affald, der skal deponeres på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, skal overholde nærmere bestemte grænseværdier for andre stoffer end dem, som fremgår af bilag 3.

Stk. 5. Positivlisten fastsættes som vilkår i godkendelsen. Tilsynsmyndigheden fastsætter efterfølgende ændringer af positivlisten efter anmodning fra deponeringsanlægget eller i påbud efter lovens § 41, stk. 1.

Stk. 6. Fra den 1. april 2020 er det ikke tilladt at deponere blandet affald på ikke-kystnære deponeringsanlæg og ikke-kystnære deponeringsenheder.

Stk. 7. Tilsynsmyndigheden kan for bestående ikke-kystnære deponeringsanlæg for blandet affald i særlige tilfælde og på baggrund af en konkret vurdering dispensere fra forbuddet i stk. 6, hvis den, der er ansvarlig for anlægget, kan godtgøre, at forureningsbelastningen fra anlægget ikke vil give anledning til en uacceptabel forurening af grundvandet og eventuelle overfladevandsområder.