BEK 391/2011 · Bekendtgørelse om sikring af kulturværdier i Danmark
BEK 391/2011 Art. 4
Udvalget kan i medfør af lovens § 2, stk. 4, indstille til kulturministeren, at en kulturgenstand, som ikke opfylder lovens almindelige alders- og værdibetingelser, bliver omfattet af loven efter ministerens særlige beslutning. Udvalget kan fremsætte et sådant forslag af egen drift eller efter indstilling af andre, f.eks. danske og udenlandske særligt sagkyndige på specielle områder.