Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 384/2011 · Bekendtgørelse om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger

BEK 384/2011 Art. 5

Koordineret anvendelse af netelementer og tilhørende faciliteter

En vigueurTexte officiel

En vej-, landzone-, bygnings- eller fredningsmyndighed kan i forbindelse med et afslag på en ansøgning om bygge- eller gravetilladelse i forbindelse med nyetablering eller ændring af elektroniske kommunikationsnet eller tilhørende faciliteter ud fra de i § 1, stk. 1, nævnte hensyn påbyde udbydere, der ejer elektroniske kommunikationsnet, at give ansøgeren adgang til koordineret anvendelse af eksisterende netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis koordineret anvendelse kræver udbygning eller hel eller delvis udskiftning af det pågældende netelement eller den tilhørende facilitet.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der foreligger tekniske hindringer, der væsentligt begrænser koordineret anvendelse af det pågældende netelement eller den tilhørende facilitet.

Stk. 4. I det omfang, der i eller i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for det pågældende netelement eller den tilhørende facilitet, skal koordineret anvendelse ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger heraf.

Stk. 5. Varetagelse af drift og vedligeholdelse af det koordineret anvendte netelement eller den tilhørende facilitet foretages af den udbyder, der ejer netelementet, medmindre parterne aftaler andet.