Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 214/2011 · Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen

BEK 214/2011 Art. 10

Pantebreve

En vigueurTexte officiel

Pantebreve, bortset fra retspant og underpant i ejerpantebreve, skal ud over oplysningerne i §§ 8 og 9 indeholde oplysninger om: 1) Hovedstolen med angivelse af valuta. 2) Rente og rentevilkår. 3) Betalingsvilkår for pantebreve, der ikke er ejerpantebreve eller skadesløsbreve. 4) For pantebreve, der ikke er skadesløsbreve, oplysning om, hvorvidt pantebrevet er omfattet af lov om kreditaftaler. 5) Oplysning om foranstående hæftelser, som respekteres.

Stk. 2. Er det pantstiftende dokument tiltrådt af en kautionist, og anmodes der om, at dette registreres i andelsboligbogen, skal dokumentet indeholde oplysning om kautionistens person- eller CVR-nummer. Har vedkommende ikke et person- eller CVR-nummer, angives navn og adresse.

Stk. 3. Pantebrevet kan endvidere indeholde oplysning om meddelelsespåtegning efter retsplejeloven med angivelse af meddelelseshavers person- eller CVR-nummer eller, hvis vedkommende ikke har et person- eller CVR-nummer, navn og adresse.