Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 13

Specifik information om aftalevilkår og finansielle instrumenter

En vigueurTexte officiel

Opbevares en detailkundes finansielle instrumenter eller midler af tredjemand på værdipapirhandlerens vegne skal værdipapirhandleren, når det er relevant, oplyse kunden om: 1) Hvor instrumenterne eller midlerne opbevares. 2) Det ansvar, for tredjemands handlinger eller undladelser, som værdipapirhandleren er pålagt efter gældende ret. 3) Konsekvensen for kunden, hvis tredjemand bliver insolvent.

Stk. 2. Opbevarer tredjemand en detailkundes finansielle instrumenter eller midler på et samledepot, skal værdipapirhandleren oplyse kunden om de dermed forbundne retsvirkninger.

Stk. 3. Er eller bliver konti, der indeholder finansielle instrumenter eller midler, som tilhører en kunde, underlagt retsregler uden for Færøerne, i et land udenfor Den Europæiske Union eller udenfor et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal værdipapirhandleren gøre kunden opmærksom på, at kundens rettigheder i forbindelse med disse finansielle instrumenter eller midler kan variere som følge heraf.

Stk. 4. Har en værdipapirhandler eller en depositar mulighed for at stille sikkerhed for, at have pant i kundens finansielle instrumenter eller midler, eller have modregningsret i relation til disse instrumenter eller midler, skal værdipapirhandleren oplyse kunden herom, og om muligt vilkårene herfor.

Stk. 5. Før en værdipapirhandler foretager udlån af finansielle instrumenter, som værdipapirhandleren opbevarer for en detailkunde, eller før en værdipapirhandler på anden måde anvender de finansielle instrumenter for egen regning eller for en anden kundes regning, skal værdipapirhandleren senest samtidig med udlånet eller anvendelsen give detailkunden oplysning om værdipapirhandlerens forpligtelser om anvendelsen af de pågældende finansielle instrumenter, herunder vilkårene for tilbagelevering og de hermed forbundne risici.