Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1322/2010 · Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne (Elmærkningsbekendtgørelsen)

BEK 1322/2010 Art. 8

Fastsættelse af oplysninger i deklarationer

En vigueurTexte officiel

En elhandelsvirksomhed skal dokumentere brændselssammensætningen i en individuel deklaration som nævnt i stk. 2-5.

Stk. 2. Med henblik på at dokumentere levering af VE-elektricitet, for hvilken der udstedes oprindelsesgaranti efter regler, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, skal elhandelsvirksomheden annullere oprindelsesgarantier for en tilsvarende mængde VE-elektricitet i overensstemmelse med bestemmelser herom i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet.

Stk. 3. Med henblik på at dokumentere levering af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, for hvilken der udstedes oprindelsesgaranti efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter kraftvarme på det indre energimarked, skal elhandelsvirksomheden indsende oprindelsesgarantier for en tilsvarende mængde elektricitet til Energinet.dk med anmodning om at registrere, at garantierne er anvendt som dokumentation, jf bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.

Stk. 4. Annullation som nævnt i stk. 2 og anmodning som nævnt i stk. 3 skal ske senest den 31. marts i det år, hvor deklarationen udarbejdes.

Stk. 5. Ved en levering af elektricitet, som ikke omfattes af oprindelsesgarantier som nævnt i stk. 2 og 3, skal elhandelsvirksomheden dokumentere brændselsanvendelsen ved kontrakter for virksomhedens køb af pågældende mængde elektricitet eller på anden fyldestgørende måde.

Stk. 6. Energinet.dk udarbejder retningslinier for dokumentation som nævnt i stk. 2-5.