Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1092/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter

BEK 1092/2010 Art. 23

Anvendelse af VaR-modeller

En vigueurTexte officiel

En forening kan anvende VaR-modeller (Value at Risk-modeller) til opgørelse af positionsrisikoen forbundet med anvendelse af afledte finansielle instrumenter i foreningen eller i en eller flere af foreningens afdelinger. Anvendelsen forudsætter, at betingelserne i bilag 2 er opfyldt.

Stk. 2. Finanstilsynet skal inden implementering orienteres om foreningens hensigt om at anvende VaR-modeller samt tidspunkt for ibrugtagning. Orienteringen skal indeholde en beskrivelse af, i hvilke afdelinger, herunder hvilke delporteføljer, positionsrisikoen beregnes ved VaR-modeller.

Stk. 3. Anvendelse i medfør af stk. 1 kan være begrænset til alene at vedrøre VaR-modeller til beregning af positionsrisici for en delportefølje i en forening eller afdeling, herunder særskilt for henholdsvis aktier, gældsinstrumenter eller valuta. Anvendelse i medfør af 1. pkt. kan endvidere være begrænset til alene at vedrøre VaR-modeller til beregning af den generelle risiko.

Stk. 4. Anvendelse i medfør af stk. 1 indebærer, at foreningen eller afdelingen ikke er omfattet af bestemmelserne i § 22, jf. dog § 24, stk. 2-4.