Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 636/2010 · Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Færøerne

BEK 636/2010 Art. 4

Pas eller anden rejselegitimation

En vigueurTexte officiel

I forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal afvises ved indrejsen til Færøerne efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 2, afgør landfogeden på Færøerne, hvorvidt udlændingens pas eller anden rejselegitimation opfylder betingelserne i §§ 1-3, jf. udlændingelovens § 48.

Stk. 2. Rigspolitichefen undersøger, hvilke pas og hvilken anden rejselegitimation der opfylder betingelserne i §§ 1-3. Resultatet af undersøgelserne videregives til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingeservice, politidirektørerne, landfogeden på Færøerne og Udenrigsministeriet.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bestemmer, i hvilken udstrækning pas og anden rejselegitimation, herunder identitetskort, der ikke opfylder betingelserne i §§ 1-3, kan gælde som rejselegitimation. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter 1. pkt., videregives til Udlændingeservice, politidirektørerne, landfogeden på Færøerne, Udenrigsministeriet og Rigspolitichefen.

Stk. 4. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.