Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 321/2010 · Bekendtgørelse om tilbageholdte og domfældte i politiets detentioner

BEK 321/2010 Art. 8

Rettigheder og pligter under opholdet i detentionen

En vigueurTexte officiel

I forhold til tilbageholdte, der er isolerede efter rettens bestemmelse, påhviler det personalet løbende at være særligt opmærksom på, om de pågældende har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater, udvidet adgang til besøg m.v. med henblik på at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation. Særligt i forhold til tilbageholdte, som undergives længerevarende isolation, påhviler det personalet at være opmærksom på, at dette behov øges i takt med varigheden af isolationen.

Stk. 2. Tilbageholdte under 18 år, der efter rettens bestemmelse har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end 4 ugers varighed, og tilbageholdte på 18 år eller derover, som efter rettens bestemmelse har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end 3 måneders varighed, skal tilbydes yderligere mindst 3 timers daglig aktivering med personkontakt.

Stk. 3. Politiet skal 1 gang ugentligt i samarbejde med den tilbageholdte udfærdige en plan for vedkommendes aktivering i medfør af stk. 2.