BEK 321/2010 · Bekendtgørelse om tilbageholdte og domfældte i politiets detentioner
BEK 321/2010 Art. 67
Brevveksling, telefonsamtaler m.v.
Hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes, kan en tilbageholdt eller domfældt få tilladelse til at føre telefonsamtaler, i det omfang det er praktisk muligt jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Politiet kan nægte en tilbageholdt at føre telefonsamtaler af hensyn til tilbageholdelsens formål, eller hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 3. Politiet kan nægte en domfældt at føre telefonsamtaler, hvis det findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller hensynet til at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 4. Telefonsamtaler påhøres eller aflyttes uden retskendelse af politiet, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 2 og 3 nævnte grunde. Hvis telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed. Afgørelse om påhør eller aflytning træffes af politiet.
Stk. 5. Ved telefonsamtaler, der påhøres eller aflyttes af politiet, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der påhører eller aflytter samtalen, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.