BEK 218/2010 · Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande
BEK 218/2010 Art. 7
Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitler 1-4 og 6-9, undtagen bestemmelserne i §§ 38-46a og § 64, anvendes med de afvigelser, som følger af anordningens §§ 8-10, på 1) værker af personer, der er statsborgere i lande, som er tilsluttet Verdenskonventionen om ophavsret af 1952 eller den i Paris den 24. juli 1971 reviderede konventionstekst, 2) andre værker, som er udgivet første gang i et andet konventionsland, 3) værker af personer, der er bosat i et andet konventionsland, under forudsætning af, at dette land i sin lovgivning har ligestillet sådanne personer med sine egne statsborgere i henseende til anvendelsen af Verdenskonventionen, og 4) værker af statsløse og flygtninge, som er bosat i lande tilsluttet tillægsprotokol 1 til Verdenskonventionen.