Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1367/2009 · Bekendtgørelse for Grønland om advokatselskaber

BEK 1367/2009 Art. 15

En vigueurTexte officiel

En selskabsdeltager, der ikke længere opfylder betingelserne i retsplejelovens § 76, stk. 3, skal underrette selskabet herom inden for 1 måned.

Stk. 2. Medmindre aktierne eller anparterne afhændes med samtykke efter § 14, påhviler det selskabets bestyrelse at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabets aktionærer eller anpartshavere er pligtige at vedtage beslutning om selskabets opløsning. Generalforsamlingen kan dog i stedet træffe beslutning om kapitalnedsættelse ved indløsning af aktierne eller anparterne, såfremt dette kan ske i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Generalforsamlingen skal afholdes inden 4 måneder efter afgivelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse.

Stk. 3. Såfremt selskabets bestyrelse i øvrigt bliver bekendt med, at en selskabsdeltager ikke længere opfylder betingelserne i retsplejelovens § 76, stk. 3, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse, således at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen er blevet bekendt hermed. Generalforsamlingen kan dog tidligst afholdes 1 måned efter ændringens indtræden.